Sådan virker den:
Recorderen holdes mod brystet og brugeren
trykker på record knappen.
Recorderen opsamler 30 sekunders EKG.
Under opsamlingen ´ekkoer´ recorderen et
lydsignal med hjertets frekvens, så brugeren kan høre om
placeringen er korrekt. Hvis recorderen ekkoer en tydelig
hjerterytme giver det opsamlede signal en brugbar EKG
udskrift.
Recorderen kan gemme 3 sekvenser ad gangen.
Når man trykker på send knappen, så sender
recorderen EKG data ud ad to udgange samtidigt.
Infrarød:
Hvis du har en mobiltelefon med infrarød port, så vil
recorderen, via din mobiltelefon, ringe op til en server i
Tyskland og fremsende EKG data.
Serveren vil producere et EKG i PDF format og
fremsende den til den e-mail adresse du har opgivet ved
bestillingen. Dette tager max 30 sekunder og typisk 15
sekunder.
Modem:
Flere foretrækker at ringe op til et modtagernummer i
Tyskland. Nummeret står på recorderen og kan også let lægges
ind som fast nr. i en mobiltelefon. Den automatiske
modtagerstemme beder dig trykke på ´send´ og holde
recorderen ca. 2 cm fra telefonen. Stemmen bekræfter modtagelsen, hvorefter
serveren producerer og fremsender et EKG i PDF format på
under 30 sekunder til den email adresse, du har angivet.
Modemløsningen har den fordel, at hvis man
kun har optaget ét EKG, så får man mulighed for at indtale
en besked på 10 sekunder i telefonen. F.eks. et navn eller
cpr.nr.
Beskeden indsættes som lydfil i PDF
dokumentet, og afspilles ved at klikke i dokumentet.
Når recorderen, via kommunikationen med
serveren, får besked om at data er korrekt modtaget, så
slettes de optagne EKG fra recorderen. Recorderen er
derefter klar til 3 nye optagelser. Recorderens batteri
begrænser antallet af de EKG, der kan optages i apparatets
levetid, til 1800.
|