| |
Efterskrift
fra bogen glas med sjæl Af Christian Otto
Nielsen
Hvordan bliver man
glassamler?
Eller for den sags skyld:
Hvordan bliver man samler af alle mulige mærkelige ting?
Det spørgsmål er der vist ingen endegyldige svar på.
For mit vedkommende startede interessen ved, at jeg arvede
en del ældre drikkeglas, og fik lyst til at undersøge om de
virkelig var gamle.
Jeg begyndte at kikke på antikvitetshandlernes udvalg og
lyttede til, hvad de kunne fortælle om
glassene.
Efterhånden fandt jeg frem til eksisterende glaslitteratur,
og det var der, jeg første gang tænkte på
mig selv som glassamler.
Når man står med et glas i hånden, og skal vurdere dets
alder og herkomst, tænker man først på om man kan henføre
glasset til et bestemt glasværk og en tidsperiode.
Indikationer af om glasset er af ældre dato. Det kan være,
at der er urenheder i glasset, luftblærer eller at
glasmassen har en grålig tone. Endvidere er der ofte
drivninger at se på kumme og fod, d.v.s. fine spor fra
glaspusterens værktøj ved formning af kumme og fod.
Der kan være slitage på undersiden af foden eller små
ujævnheder i kummens øverste kant, som kan mærkes med en
negl, når den føres let henover kanten.
Kummens øverste kant skal være afrundet og ikke med en
vulst, som nyere glas ofte er afsluttet med. Endvidere kan
man ofte se, hvor saksen har sluppet ved afklipningen af
kummen.
Det kan ofte være svært at bedømme om et glas er dansk
fremstillet, eller om det stammer fra et af vore nabolande,
Sverige, Tyskland, England eller evt. Frankrig. Idet
glasmagerne i 1800 tallet ofte rejste fra land til land og
medbragte deres egen glaskultur.
God fornøjelse i din søgen efter glas.
|
|
